
Opvækst
Jigoro blev født ind i en velhavende familie, som ejede at Sake bryggeri. Jigoros far troede på at god uddannelse var vigtig og sørgede derfor for den bedste undervisning. Jigoros mor døde da han var 9 år og bagefter flyttede faren familien til Tokyo. I Tokyo kom Jigoro ind på de bedste privatskoler, hvor han blev undervist af europæiske lærerer.
Da Jigoro var en ung mand var han kun 1,57 m høj og vejede 41 kg. Dertil var han en belæst ung mand. Det gjorde han blev udsat for mobberi og ofte fik prygl af andre elever på skolen. En ven til faren som arbejde, som vagt for Shogunen, fortalte Jigoro, at Jujutsu kunne være en hjælp. Jujutsu gjorde det muligt for fysisk underlegne personer at overvinde større og stærkere personer ved hjælp af teknik. Jigoro bad om træning, men vennen afslog da han forklarede, at Jujutsu både var farligt og gammeldags. Jigoros far synes i starten heller om tanken, at Jigoro skulle lære Jujutsu. Faderen indvilgede dog senere på den betingelse, at Jioro skulle lære for at mestre.
Født 10. December 1860, Kobe, Japan.
Død 4. Maj 1938, ombord på MV Hikawa Maru.
Introduceres til Jujutstu
Da Jigoro starte på universitet i Tokyo i 1877 begyndte han at lede efter gamle mestre af Edo Jujutsu, som kunne oplære ham. Det var ikke helt ligetil at finde nogen, som kunne undervise i Jujutsu, da det var forbudt at studere Samurai kunst
Derudover blev det betraget som gammeldags, og higen efter fortid, fremfor fremtid, var ikke værdsat på det tidspunkt.
Men til sidst fandt han Fukuda Hachinosuke, som underviste i en lille dojo med 10 tatami måtter.
Jujutsu stilen der blev undervist i var Tenjin Shin’yo-ryu. Fukudas tilgang var, at man lærte lidt teknik af gangen. Først via Randori og senere igennem Kata, efterhånden som man steg i teknisk kunnen. Denne tilgang var ikke optimal for Jigoro og han blev frustreret over ikke at kunne vinde over de ældre elever. Han begyndte derfor at eksperimentere med at benytte andre teknikker. F.eks. fra vesterlænding brydning.
Træner hos forskellige mestre
5. august 1878 lavede Fukuda en opvisning for Ulysses S. Grant, den Amerikanske Præsident, i Tokyo.
Til stede var Fukuda Hachinosuke og en anden mester, Iso Masatomo, samt Jigoro og hans trænepartner Godai Ryusaku.
Efter denne opvisning begyndte Jigoro også at studere hos Iso Masatomo. Iso Masatomos undervisning var dog anderledes end Fukudas. Her trænede man først Kata og derefter Randori, når man mestrede teknikkerne.
På grund af Jigoros grundtræning hos Fukuda og hans intense træning blev han hurtigt Iso Masatomos højre hånd i dojo’en.
I forbindelse med dette blev han introduceret til Totsuka Hikosuke, som var leder af Yoshin-ryu.
Yoshin-ryu var den største Jujutsu skole i Japan og de underviste Shogunens livvagter og politiet i Tokyo.
Jigoro var imponeret over deres dygtighed og han erkendte, at han aldrig ville blive så dygtig, at han kunne besejre dem i en kamp, udelukkende ved at træne hårdt. Han måtte træne klogt. Han måtte inkorporere alle de bedste teknikker fra alle de forskellige Ryu. Med alle de bedste teknikker fra alle de bedste skoler, så ville man blive den dygtigste, var hans rationale.
Han begyndte derfor at opsøge forskelige Ryu for at lære deres teknikker og se hvilke han kunne bruge i sin egen sammensatte teknik. Han lærte yderligere af Yagyu Shingan-ryu og Kito-ryu.
Grundlægger Kodokan
I 1881 døde Fukuda og da Jigoro var den bedste trænede i Tenjin Shin’yo-ryu, fik han overdraget Fukudas skriftruller af hans enke. Han blev dermed i en alder af bare 21 år mester af Tenjin Shin’yo-ryu. Da Iso også døde senere i 1881, var Jigoro uden en lærermester. Han grundlagde derfor sin egen Ryu i 1882, som han kaldte Kodokan.
I begyndelsen kom mesteren Iikubo Tsunetoshi fra Kito-ryu og hjalp med træningen. Først som mester.
Men som tiden gik blev rollerne byttet om. Og Jigoro var nu blevet mesteren og kunne besejre Iikubo. Jigoro havde nu perfektet sin Jujutsu.
Grundlægger Judo
Samtidig med sin Jujutsu træning var Jigoro blevet uddannet som lærer og havde en filosofi om at træning skulle besidde 3 elementer: Fysisk træning, Teknisk træning og etisk træning.
Han havde store ambitioner om at udbrede sin viden så bredt som muligt.
Han begyndte derfor at tilpasse sin Jujutsu til en mere moderne form, som kunne dyrkes selv i skolerne af børn.
Den skulle være mindre farlig og mere konkurrence orienteret.
Judo var født.